Jeg har været ude at rejse igen, desværre ikke på ferie selvom jeg snart skal sidde på det skaldede bjerg i Frankrig og se cykelløb. Jeg kan ikke vente til Touren starter, er der andre der har det på samme måde ?
Da jeg så min blogliste for Juni hertil morgen, blev jeg enig med mig selv om, at jeg heller måtte få holdt jer lidt opdateret om hvad der er sket de sidste par uger, og om hvad der kommer til at ske efter sommerferien.
I Onsdags var jeg i Irland for at tale til “Ireland MIX essentials 09”, som blev afholdt for et par hundrede mennesker i hjertet af Dublin. Jeg skulle snakke ASP.NET MVC og Azure storage. Min første præsentation (MVC) var bestemt ikke optimal, og jeg kan stadig ikke forstå hvorfor. Jeg havde forberedt mig i så lang tid. Every dog got it’s day.
Til gengæld synes jeg min Azure præsentation gik rigtig godt, og jeg tror mit publikum var godt tilfredse med min performance og kode.
På mit 3 dages besøg til Dublin mødte jeg som altid nogle ret interessante mennesker. Bla. Martha Rotter som besider min rolle i Irland men som tidligere har været en af de 6 første Silverlight udviklere i Redmond. Hun var mega sej! Udover hende mødte jeg også Ian Griffiths som er en del af det famøse Pluralsight. Ian har også skrevet flere bøger om WPF og var bestemt en cool fyr.
På Tirsdag går turen til Amsterdam, hvor jeg skal tale om stort set det samme som i Dublin, plus en session om Silverlight. Det bliver sjovt og jeg glæder mig til at møde mine hollandske kolleger.
Jeg ved ikke med jer, men jeg har snart brug for ferie, så i midten af Juli tager jeg en måned fri og slapper helt af. Uden telefon, internet og computer. Det bliver så rart!
Efter ferien vil jeg sørge for at lave noget mere omkring Windows Azure, Silverlight 3 og MVC. Jeg skal have fundet en masse TechTalk talere til næste kalender år, så hvis du har et emne du gerne vil præsentere om, så tag endelig fat i mig.
Nogle af de emner vi skal have belyst er .NET 4.0, VS2010, Silverlight 3, IE8, IronPython/IronRuby, ASP.NET, PHP på Windows, Surface, MEF, PEX, Windows Mobile og en masse andet. Hvis der er noget du gerne vil høre om så tag endelig fat i mig.
Udover vores TechTalks i løbet af året vil jeg også forsøge at lave flere forskellige Microsoft code-camps. Vores lille team i Hellerup har fået en hel bygning til rådighed i Vedbæk, med maskiner, xbox, surface etc. Vi har derfor mulighed for at samle folk sammen og danne rammen for nogle helt unikke oplevelser. Det bliver super cool at kunne bruge de faciliteter, og du har endda også selv mulighed for at leje stedet hvis du skal lave noget der kræver plads og hardware.
Indtil videre vil sig god sommerferie til jer allesammen og tak for kampen!