Det eI mit nye år (startede 1 juli for os MS’ere) er jeg blevet bedt om, at lave en del “compete” aktiviteter i forhold til teknologi, værktøjer etc. hvor der ikke står Microsoft på produktet. Det bliver sikkert meget sjovt at prøve, og jeg vil forsøge at gøre mit bedste for at være saglig, professionel og ærlig. Som jeg sagde til min manager: “jeg kan godt lide at provokere lidt”, så mon ikke jeg får nok at se til på det punkt :p)
Jeg vil lægge ud med noget af det, som jeg synes virker allermest betændt, både internt men også eksternt i markedet – Internet Explorer 8. Hvordan bære man sig så lige an med at gøre det på en saglig måde ;p)
Det er altid interessant at kommunikere med jer først, fordi i oftest er på forkant med hvad der er nyt, hvad der virker, hvordan tingene burde være etc. I hvertfald i forhold til teknologi (I skal ikke give mig tips til hverken mad eller kvinder), og i dette tilfælde en browser.
På den anden side udgør udviklere en så lille ubetydelig andel af internet brugere, at jeg ikke ville have svært ved at lade være med at skrifte mine betragniger og meninger, men jeg tror trods alt på, at det er udviklere der i dette tilfælde løfter nye trends op til resten af “konsumer” markedet.
I må ikke glemme hen ad vejen, at Internet Explorer stadigvæk ligger på rigtige mange PC’er overalt i verden og, at det billede højst sansynligt ikke vil ændre sig synderligt meget de næste par år.
Microsoft har i fortiden ikke gjort specielt meget ud af at udvikle sin internet browser i samme retning som man måske kunne have håbet på. Og nu da internettet for alvor er ved at være platformen til meget af det som man fortager sig på en computer, så ligger det et naturligt men meget stort pres på værktøjet man bruger til formålet. Uheldigvis for Microsoft og mig, så er der kommet et par super innoverende og hurtige alternativer til internet browsing, og de kan noget som vi stadig bare drømmer om.
Innovation er pragtfuld, især fordi den oftes sætter skub i nogle ting hos eventuelle modparter. Dette gør sig naturligtvis gældende hos Microsoft såvel som hos Google og i dette tilfælde også Mozilla. Med innovation og konkurrence får kunden ofte et bedre produkt, og kunden bør vel altid have ret til det bedste. Desværre har Microsoft ikke kunne leve op til sin rolle som innovativ software virksomhed når vi taler om IE8 og det synes jeg er yderst skuffende, især for alle vores brugere, kunder etc.
Til jer der kender Microsoft godt, så ved i også godt, at virksomheden oftes har formået, at rejse sig fra støvet og lave noget der er bedre end det vores konkurrenter har kunnet præsterer. Og det er jeg også sikker på sker med Internet Explorer. Eller sagt med andre ord – det skal også ske med Internet Explorer, ellers taber vi!
Hvad der bør udgøre en browser i mine øjne, er (i priorteret rækkefølge); brugervenlighed, performance, stabilitet, produktivitet og funktionalitet. Disse 5 ting er mest set med “konsumerens” briller, men alle 5 kan i princippet videreføres i forhold til udvikleren (dog ikke i samme priortet). Hvad der er vigtigst for en browser, set med en udviklers øjne, er innovation og udviklings-relaterede features. Bla. derfor er vores konkurrenter FireFox og Chrome så populære for tiden. FireFox er på flere punkter hurtigere end IE, har langt mere at byde på i forhold til udvikleren og sørger for at være innovativ hver gang en ny release udkommer. FireFox virker bare mere gennemført når man skal bruge browseren til udviklings-relaterede opgaver, og det vil være dumt af mig at sige andet.
På den anden side synes jeg virklig, at Microsoft har forsøgt at flytte sig med IE8. Ved at følge trop og implementere nogle af W3C’s standarder føler jeg, at Microsoft har taget ved lære, og lyttet til den kritik der har haglet ned over virksomheden for netop ikke, at overholde de mest basale standarder. Udover det synes browseren er blevet markant hurtigere end dens forgænger plus der er en række nye features (InPrivate og Accellerators bla.) som jeg mener er ret cool. Men nu er mit spørgsmål til dig; er det nok ? Er der sket tilstrækkeligt i IE8 til, at browseren kan blande sig i topstriden om første pladsen på browser markedet og kalde sig innoverende og bedst ?