Jeg er kommet til Las Vegas, for første gang i mit liv. Jeg havde fået fortalt af flere kollegaer, at stedet her i ørkenen er fyldt med glitter, glamour og fanatiske ludomaner. Jeg har kun været her i 48 timer men jeg kan kun give dem ret. Alt blinker i Las Vegas og byen sover aldrig, så der er rig mulighed for at lave alt muligt sjovt når man selv mener man har lyst.
Vi er samlet en god flok fra Danmark, heriblandt Mads Kristensen, Kenneth Auchenberg, Thomas Martinsen, Thor Larholm, Casper Fabricius og Sven Pedersen. Vi har i samlet flok været ude og smage lidt på nattelivet, gamblet, haft hovedpine og spist noget okay mad. Jeg har været så heldig at rejse sammen med min rigtig gode, søde og ligeså madglad kollega Nana Bule.
Idag (Mandag) er det første dag på MIX10 og jeg vil skyde på her er et sted mellem 2500 og 3000 deltagere. Det er forøvrigt femte år i træk der bliver afholdt MIX og det kan vel godt tillade sig at kalde en form jubilæum. Det fede ved MIX er, at der er fokuseret på enten Web udvikling (i bred udstrækning) eller Design. Der er ikke så meget “fnider fnader” på programmet og det er derfor også meget lettere at vælge session. Bla. derfor synes jeg også at MIX skiller sig ud ift. PDC09 og TechEd EMEA 09. Udover det, er årets “venue” på ingen måde ligeså stort og uoverskueligt som f.eks på PDC eller TechEd. Det er passende størrelse og man kan rent faktisk finde rundt her, plus det er lidt mere intimt og giver anledning til noget god netværking :)
Jeg var inde og se Scott Guthries keynote omkring Silverlight 4, Windows Phone 7 series og en partner applikationer. Jeg synes generelt det var en rigtig god session, især fordi offentligtheden endelig fik det at vide som vi (microsoft ansatte) har vidst i noget tid. Nemlig at WP7 udviklingsplatformen bliver både Silverlight og XNA. Silverlight til applikation og XNA til spil. Scott demoede et par cool apps til WP7 men jeg mener bestemt at det fede ved platformen er, at man kan have den samme kode-base uanset om du laver web, desktop eller phone udvikling. Hvem kan ellers det derude ?
Udover en RC på SL4 har vi fået en beta på Expression Blend 4 men også tools til udvikling af WP7. Det er værd at bide mærke i, at det er de sammen tools du skal bruge for at udvikle WP7 apps som du allerede kender (VS, EB) og som sagt skal der ikke ændres noget i kode-basen for at køre dine Silverlight apps på en WP7 enhed.
Et par andre super cool ting som blev nævnt var:
60% penetration på SIlverlight worldwide.
Microsoft Pivot
Ebay Silverlight lister.
Gratis tools til udvikling af WP7 apps.
Jeg kan desværre ikke nævne noget om hvornår selve WP7 kommer til Danmark, men vi arbejder selvfølgelig meget hårdt på at komme med i en af de første “Waves”. Jeg skal nok holde jer ajour hvad det angår.